Spring til indhold

Er Kryptovaluta en god investering?

Den digitale valuta, krypto, har taget verden med storm. Med svimlende værdier og en banebrydende teknologi varsler de en ny økonomisk virkelighed. Men er kryptovaluta en god investering eller er det for risikabelt?

Siden kryptovaluta blev introduceret tilbage i 2009, har mange spekuleret i kryptovaluta og dens bevægelser. Især de første og mest populære som Bitcoin og Ethereum har været i medierne og offentlighedens søgelys.

I dag eksisterer der formentlig over 1500 kryptovalutaer, som alle florerer i den digitale database blockchain. Den teknologi, der er eksistensgrundlaget for kryptovalutaerne. Det vis blockchain, at alle kryptoer overføres fra afsender til modtager. Når en transaktion er fuldført, kan den hverken redigeres eller slettes. 

Mulighed for knald eller fald

Mange har formået at tjene svimlende beløb på investering og køb af kryptovalutaer. Den allerførste kryptovaluta, Bitcoin, er et godt eksempel på sådan en rejse. Den har nemlig siden dens indgang på markedet været igennem store udsving. Stort set er den steget helt uhørt meget i de sidste par år. Dem, der har investeret på det rette tidspunkt, kan derfor høste en stor profit. Det har dog været lige så meget held som forstand, da kryptovalutaens bevægelser kan være meget forudsigelige.

Alligevel fortæller de store værdistigninger i de mest populære kryptovalutaer om en orientering mod de digitale penge i samfundet. Og da der kun er et vist antal af hver kryptovaluta, så kan de mindre populære risikere at stige i værdi, når der ikke er flere Bitcoin, Ethereum eller Ripple. Hvis du vil vide mere, så kan du lære at købe kryptovaluta i Danmark.

Europæiske banker forbereder sig på digitale penge

I flere Europæiske centralbanker er man ved at udvikle en digital valuta, så man kan være med på det digitale marked. I Danmark er man dog ikke startet på den proces endnu. Der er dog flere prominente finansfolk, der mener, at Danmark bør udvikle en e-krone. Det skyldes, at de digitale penge og betalingsformer allerede dominerer vores hverdag.

Det er som nationalbank vigtigt at følge de økonomiske bevægelser og tendenser, man ser i samfundet. Den positive stemthed overfor digitale penge er på mange måder en orientering mod investering i kryptovaluta. Den har introduceret et alternativ og en ny teknologi, som muligvis vil diktere vores fremtidige betalingsformer.

En dansk bank tilbyder kryptohandel

Saxo Bank tilbyder fra i år som den første danske bank handel med kryptovaluta. Udover Saxo Bank forholder de danske banker sig afventende og lettere skeptisk. Det skyldes formentlig, at kryptovaluta kan præsentere en trussel for bankerne. I et samfund, der udelukkende brugte kryptovaluta ville bankerne miste deres funktion.

Overførsler med kryptovaluta kræver nemlig ingen mellemmand, men ryger direkte fra afsender til modtager. Der er altså ikke brug for banken. Bankerne er desuden skeptiske omkring kryptovaluta, da værdien kan falde og stige meget drastisk sammenlignet med andre valutaer og investeringer.

Saxo Bank har annonceret, at deres beslutning er baseret på en stor efterspørgsel fra kunderne. At Saxo Bank har åbnet op for handel med den digitale valuta viser, at der er potentialer og fremtid i det danske kryptomarked.