Spring til indhold

5 tips til at komme af med din gæld

Har du svært ved at komme af med din gæld? Virker det uoverskueligt? Mange danskere har i dag flere former for gæld. Om det er gæld fra køb af bolig, eller om man har taget et forbrugslån varierer fra person til person. Størstedelen af danskerne vil dog på et tidspunkt i livet leve med gæld.


Her er nogle tips, som du kan gøre brug af, hvis du vil komme af med din gæld på den hurtigste og bedste måde.

1.  Læg et budget

Ved at lægge et budget får du et overblik over din økonomi, som du har brug for, hvis du har gæld. I dit budget kan du så se, hvor meget og hvornår du skal betale til din gæld, og hvor mange penge du har, når alle dine udgifter er betalt. Når du har lagt dit budget, kan du derudover også gøre op med dig selv, om du har brug for alle posterne i dit budget. Hvis du fx har abonnement hos Netflix, HBO og Viaplay, kan du overveje, om du har brug for at have abonnement hos alle tre.

2.  Overvej et samlelån

Hvis du står med gæld til flere kreditorer, bør du undersøge, om du kan spare penge med et samlelån. Et samlelån kan spare dig for mange unødvendige udgifter ved at samle alle dine lån til ét samlet lån. Ofte slipper du for gebyrer og høje renter på dine små lån. Du kan i eksemplet her se, hvordan et samlelån kan spare én kunde over 17.000 kr.

3.  Lad være med at tage nye lån

Lad være med at påtage dig ny gæld for at betale din gamle gæld af. Bortset fra et samlelån, som kan spare dig penge, vil nye lån aldrig være den rigtige løsning for dig, hvis du vil betale din gæld af. Det vil kun fastholde dig i gælden, og den vil lige så stille vokse til en markant større størrelse, end da du startede.

4.  Betal din gæld af med sneboldmetoden

Med sneboldmetoden betaler du dit mindste lån af først og betaler det mindst mulige beløb på de andre lån. Så arbejder du dig op til dine større lån ved at lægge betalingen fra dine tidligere lån oven i de større lån. Derved kommer du hurtigt af med de små, dyre lån, og din betaling bliver større og større. Dermed bliver sneboldeffekten skabt, som nedbringer din gæld hurtigt.

5.  Sælg ud af dine ejendele

Hvis du ejer en masse ting og sager, som du ikke har behov for i hverdagen, kan det være en god idé at sælge ud. En 10’er, 20’er eller 50’er her og der ser måske ikke ud af meget, men det hele lagt sammen kan blive en stor hjælp til at blive gældfri.

>

Vil du tjene penge på at låne dine penge ud? Få passiv indkomst med Crowdlending. Jeg anbefaler Kameoeller Fast Invest - Få en passiv indtægt med investering i crowdlending - Opret din konto her